Sankt Hans 2017

OBS! Nyt start tidspunkt...

HBIF inviterer til Sankt Hans fredag d. 23. juni fra kl. 17.00 ved Beboerhuset. 

Vi tænder det store bål kl. 19.00.
(et sted omkring Beboerhuset)

I år vil vi prøve en ny form for Sankt Hans. Denne form skulle gerne tiltale børnefamilierne, og forhåbentlig vil de også opleve det som et arrangement for dem. HBIF stiller en stor grill op, så det er muligt at grille medbragt mad samt købe grillede pølser. 

Men ingen Sankt Hans uden båltaler, midsommersang og heks. I år får vi besøg af kunstner Inger P fra Skærbæk, som vil holde årets Sankt Hans tale.

Der vil blive serveret gratis kaffe / te samt solgt sodavand og øl til rimelige priser ved Beboerhuset før og efter afbrændingen.  Kan selvfølgelig medbringes til bålet. Ønsker I at lave snobrød – medbring da gerne en pind til gratis snobrødsdej.

Til de børn, der har lyst, vil der være mulighed for at deltage i at lave heksen, inden den skal bruges på det store bål. Heksen laves fra 17.00-17.30.

Vel mødt!

HBIF